Penge kan være fundet til ny Storstrømsbro

Et overskud på budgettet i forbindelse med udskiftning af signal systemet på de danske jernbaner kan give penge til en ny Storstrømsbro. Det skriver Børsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Banedanmark har fået forhandlet nogle gode kontrakter hjem i forbindelse med Storstrømsbroen, det betyder, at staten sparer op mod otte milliarder ud af budgettet på 28 milliarder.

Overskuddet går tilbage til Infrastrukturfonden. Derfra kunne Transportministeren passende tage knap fire milliarder som en ny Storstrømsbro koster, mener Radikale Venstres Rasmus Helveg Petersen.

- Det er naturligvis en politisk beslutning. Men kampen for hvad overskuddet skal bruges til, går i gang nu. Foruden at forsøge at gøre det til en radikal mærkesag, vil jeg forsøge at påvirke mine kollegaer i Folketingets transportudvalg. Det kan meget passende gøres, når vi i næste uge skal på en fælles tur, hvor vi blandt andet skal bese området, hvor Femern Forbindelsen skal bygges. Så kan vi køre over Storstrømsbroen, så alle ved selvsyn kan se, at den trænger til at blive skiftet. Siger Rasmus Helveg Petersen til Folketidende.


Nyhedsoverblik