Pendlere rammes af stigende benzinpriser

De stigende benzinpriser koster pendlerne flere tusinde kroner om året. Allerede i dag koster en tur mellem Ringsted og København 30 kroner mere end for et år siden - om dagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Olieprisen stiger og stiger - og inden længe ender vi formentlig med at betale mere end 14 kroner for en liter blyfri 95 benzin. Og det kan mærkes hos de tusindvis af pendlere her i landsdelen.

BRFKredit har for Morgenavisen Jyllands Posten regnet ud, at de stigende benzinpriser koster en pendler fra Kalundborg til København 14 kroner mere om dagen - eller 3.020 kroner om året.

Pendler man fra Ringsted er det endnu dyrere. Her må en pendler betale 30 kroner mere om dagen for at køre på arbejde i København.

Og det kan i høj grad mærkes på det daglige budget, siger seniorstrateg Henrik Drusebjerg fra Nordea til Jyllands Posten. For oliepriserne smitter ikke alene af på benzinpriserne men stort set på prisen på alle varer.


Nyhedsoverblik