Pendlere får ekstra morgentog til København

Fra i dag mandag den 20. august kører DSB et nyt regionaltog fra Slagelse, Sorø og Ringsted til Københavns Hovedbanegård.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Indtil i sidste uge kørte toget kun mellem Roskilde og Københavns Hovedbanegård, men nu har DSB valgt at lade det køre fra Slagelse og standse undervejs i Sorø og Ringsted.

- På den måde vil sæderne blive fyldt, siger strækningsansvarlig for DSB Peter Witthøft-Rasmussen i en pressemeddelelse.

Regionaltoget, der er et lokomotivtrukket dobbeltdækkertog, har 400 siddepladser. 

Togets køreplan:

Mandag-torsdag:

  • Slagelse kl. 6.43
  • Sorø kl. 6.53
  • Ringsted kl. 7.04
  • Roskilde kl. 7.21
  • København H kl. 7.40

På fredage fortsætter toget efter samme plan til Nørreport og Østerport.


Nyhedsoverblik