PCB fundet i vuggestue i Ringsted

Kommunen har fundet giftstoffet PCB i Sct. Georgsgårdens Vuggestue & Børnehave i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Her blev der torsdag aften indsamlet prøver af luften i lokalerne for at fastslå, hvor stort problemet er, skriver DAGBLADET Ringsted.

PCB'en er fundet i fugemassen ved nogle vinduer, som skal udskiftes, skriver kommunens ejendomsstab i et brev til forældrene.

- Det er selvfølgelig ikke rart, at der er forhøjede værdier i fugemassen, men det er vigtigt at fastslå, at det rådgivningsfirma, som har udført prøverne, alene råder til, at luften bliver undersøgt. Hverdagen kan således trygt fortsætte uændret i såvel vuggestue som i børnehave, skriver ejendomsstabschef Tue R. Madsen.

Resultatet af målingerne ventes i løbet af 14 dage.


Nyhedsoverblik