PCB-fund på skole i Kalundborg

Der er fundet PCB på Nyrupskolen, og det medfører nu, at indeklimaet på skolen skal undersøges.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et fund af stoffet PCB i en indvendig facadefuge på Nyrupskolen medfører nu, at indeklimaet på skolen skal undersøges.

   - Et fund af PCB betyder ikke nødvendigvis, at der også er PCB i indeklimaet. Derfor vil der blive opstillet måleapparater på skolen for at klarlægge, om der er PCB, siger Claus Steen Madsen, teknik-, udviklings- og kulturdirektør Kalundborg Kommune.

Skolens personale er blevet orienteret torsdag - elever og forældrene er informeret fredag. 

   - Selv om vi har fundet PCB i en af kommunens bygninger, sætter vi ikke den helt store prøveudtagning i alle kommunens bygninger. Vi afventer de nye centrale retningslinjer, der er under udarbejdelse, siger teknik-, udviklings- og kulturdirektør Claus Steen Madsen

Målingerne vil blive igangsat i uge 13. Resultaterne af prøverne og analyserne heraf vil foreligge i slutningen af april.

Når resultaterne af disse indeklimaprøver foreligger, vil de danne grundlag for det videre forløb.

Nyrupskolen skal efter planen renoveres og ombygges i 2015.


Nyhedsoverblik