Det vi har sammen

Patienter får behandling på Fyn

Foto: TV ØST

Flere sjællandske patienter modtager behandling på Odense Universitetshospital på grund af aftale mellem Region Sjælland og Region Syddanmark.

Sjællandske patienter i fynske hospitalssenge

De syddanske patienter på Odense Universitetshospital har i den grad fået selskab. Aftalen om behandling af sjællandske patienter på OUH er nemlig for alvor slået igennem, viser nye tal fra Region Syddanmark. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Sjællandske patienter havde i fjor tre gange så mange sengedage på OUH som året før, og antallet af patienter er mere end fordoblet.

Det viser opgørelsen for det første år af aftalen mellem Region Syddanmark og Region Sjælland, som trådte i kraft i januar 2011.

Økonomisk gevinsk for sygehuset

De flere patienter har ifølge lægefaglig direktør på OUH Henrik Villadsen styrket muligheden for at udvikle og fastholde højt specialiseret behandling på sygehuset og hjulpet til at få sygehusets skrantende økonomi på ret kurs.

- Man kunne godt tro, at de sjællandske patienter stjal pladserne fra de syddanske patienter. Men tværtimod er det på grund af aftalen lykkes at udvide kapaciteten på en lang række områder, og det kommer både syddanske og sjællandske patienter til gode, siger han.

Kapacitetsproblemet på anæstesi- og intensivområdet blev tydelig, da patienterne fra Sjælland begyndte at strømme ind.

Patienter fra fem kommuner

Sjællandsaftalen var derfor en af årsager til, at der kom flere intensiv- og opvågningspladser.

I første fase af aftalen blev der henvist patienter inden for hjerte-, kar- og lungekirurgi samt gynækologisk kræft.

Siden efteråret har aftalen omfattet henvisning af patienter fra Kalundborg, Næstved, Slagelse, Ringsted og Sorø kommuner til de specialiserede behandlinger på OUH.

Efter sommerferien udvides aftalen så til også at gælde akutte patienter fra de fem sjællandske kommuner til præhospital behandling.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App