Patient stak af med dyrt udstyr

En ung mand, som var indlagt efter en overdosis, udviste ikke den store taknemmelighed. Han stak af fra sygehuset med noget udstyr, der kan måle iltoptagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved 02.00-tiden i nat ringede nogle unge efter hjælp fra en lejlighed i Jernbanegade i Nykøbing Falster. En 22 mand lå bevidstløs efter at have indtaget noget GHB/Fantasy, som giver en Ecstasy-lignende effekt.

Den 22-årige fra Nørre Alslev blev bragt til Nykøbing Falster Sygehus til behandling. Godt en time senere må den unge mand have haft det en hel del bedre. Han var i hvert fald forsvundet, og det var noget dyrt udstyr, der kan måle iltoptagelsen, også.

Her til formiddag vendte politiet tilbage til lejligheden i Nykøbing Falster. Her fandt man den 22-årige og udstyret. Den unge mand, der stadig er noget mærket af nattens strabadser, fik en løftet pegefinger, og sygehuset har fået udstyret igen.


Nyhedsoverblik