Isglatte veje truer os i eftermiddag

Kong Vinter truer trafikken i eftermiddag. Se hvornår problemerne rammer dig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kombination af iskolde veje og regn truer med at give spejlblanke veje i eftermiddag.

Det varsler meteorologerne, der frygter massive trafikale problemer i vores region i eftermiddag.

- Det kan blive rigtig glat, når regnen rammer vejen og fryser til is, siger Michael Jarnvig fra TV 2 Vejret.

Han forventer, at problemerne sætter ind omkring Kalundborg tæt på klokken 13 – og at hele regionen inden klokken 16 vil være ramt af den kolde regn.

Den store joker lige nu er vejtemperaturen. I skrivende stund er den mellem seks og syv minusgrader – og den vil stige i løbet af dagen. Spørgsmålet er dog, om den stiger nok til at afblæse alarmen.

- Vi ved ikke, om vejtemperaturen kommer i plus. Gør den det, så slipper vi for problemer. Men gør den det ikke, så har vi balladen, siger Michael Jarnvig fra TV 2 Vejret.

Falder temperaturen i løbet af dagen, så kan regnen dog falde som tøsne – der trods alt ikke vil give så store konsekvenser for trafikken som islag.


Nyhedsoverblik