Pas på isglatte veje flere steder i landet

Foto: TV ØST

Søndag morgen er der i store dele af landet isglatte veje efter at sneen har ramt det meste af Danmark.

      Der er isglatte veje over store dele af landet efter at et sneen og frosten har spredt sig over Danmark. Først var det Jylland, der blev ramt - og nu er Østdanmark også dækket af sne. Det får Vejdirektoratet til at advare om isglatte veje.

      - Man skal passe på isglatte veje på hele Sjælland, Lolland og Falster. Desuden på det østlige Fyn og i nogle kommuner i det østlige Jylland samt Lemvig, Struer og Holstebro - her er der også pletvis sne- og isglatte veje, siger Kenneth Andersen fra Vejdirektoratets Trafikinformationscenter.

      Vejret har sendt sneryddere og saltspredere på vejene, og umiddelbart tyder det på, at der vil være styr på situationen, når det meste af Danmark står op i løbet af søndagen.

      - De er i gang over stort set hele landet med både at salte og rydde sne. Hvis sneen bliver på det her niveau, så tror jeg ikke, det kommer til at skabe de store problemer. De store veje ser rimeligt fornuftige ud, siger han.

      Vejret har umiddelbart ikke nogen konsekvenser for togtrafikken. Banedanmark oplyser, at togene kører som normalt.

      Skal du ud at køre, kan du holde dig opdateret om trafiksituationen på følgende enten http://trafikken.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=152970 eller http://www.bane.dk/visForside.asp?artikelID=4268.

      /ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App