I de danske havne drukner hvert år mellem tre og seks mennesker, nogle år flere. En del af de ulykkelige hændelser var selvmord, men nogle druknede, fordi de ikke ved egen hjælp kunnekomme op af vandet til sikkerheden på kajen, skriver Berlingske Tidende.
En forespørgsel, som Dansk Sejlunion har foretaget hos havnefogederne, viser, at i de seneste 10 år druknede 37 personer i de 26 havne, som svarede på undersøgelsen.
Men selv om titusinder af mennesker færdes i lystbådehavnene især i de kommende sommermåneder, findes der ingen lovregler for, hvad der skal findes af redningsudstyr og stiger, som mennesker, der er faldet i vandet, kan kravle op af.
Derfor startede Dansk Sejlunion, Foreningen af Lystbådehavne og forsikringsselskabet Codan sidste år en kampagne for at øge bevidstheden om ulykker. Samtidig har organisationerne udviklet et sæt anbefalinger om, hvad havnene selv kan gøre for at forbedre chancen for at
overleve et ufrivilligt hop i havnen, og Codan har i samarbejde med Sansk Sejlunion udviklet en redningskrans, som havnene kan få gratis.
Ifølge Dansk Sejlunions konsulent, Jesper C. Højenvang, har de færreste af Danmarks henved 400 lystbådehavne kun få eller slet ingen redningsstiger eller redningskranse langs broerne og kajerne.
- I to af tre drukneulykker må der have været en chance for at redde den forulykkede, hvis det rette udstyr havde været til stede. Flere af drukneulykkerne skyldes angiveligt, at der ikke har været mulighed for at komme op af vandet, siger Jesper C. Højenvang.
Codan, der sidder på omkring halvdelen af lystbådeforsikringerne, peger på, at den almindelige stigning i danskernes økonomiske velfærd har sendt flere nye sejlerfamilier med børn og hunde ud på vandet og ind i havnene. Urutinerede sejlere øger risikoen for alvorlige ulykker.