Paradis for keramik-samlere

Foto: TV ØST

Det går strygende med at få solgt en større keramiksamling, som Rødeled Fonden har sat til salg på nettet. Kulturarvstyrelsen afviser, at salget er ulovligt.

Private keramiksamlere kan fryde sig, og museumsfolk kan græmme sig.

Salget af den store Kähler-keramiksamling på 1000 stykker er godt igang. Rødeled Fonden arvede samlingen fra en nu afdød keramiker, og har valgt at sælge for at få penge til at kunne istandsætte fondens bygninger.

Flere private og museumsfolk har forsøgt at stoppe salget, da de frygter at en enestående samling bliver spredt for alle vinde. Men Kulturarvstyrelsen afviser, at man kan stoppe en privat fond i at sælge sine ejendele.

Ifølge Børsen går salget godt på nettet. Salget forventes at indbringe fonden omkring en halv million kroner.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App