Papegøje stjålet: Udlover dusør på 10.000 kroner

Juleindbrud: En hel opgang på Farimagsvej i Næstved blev i aftes udsat for indbrud. Det gik blandt andre udover Robin Jørgensen, som fik stjålet sin papegøje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er det værste jeg nogensinde har været ude for. Hun er jo mit lille barn og jeg har haft hende fra hun kun var halvanden måned gammel, siger Robin Jørgensen.

Han fik i aftes sin papegøje Chico fra sit hjem.

Dusør på 10.000 kroner

Som det fremgår af billedet er det en gråpapegøje. Den er otte måneder gammel. Tyveriet får nu ejeren til at udlove en dusør på 10.000 kroner til den, som kan finde frem til papegøjen.

- Hvis I ser, hører eller læser om en Grå Jaco til salg eller hvis der pludselig er nogen, der har fået en Grå Jaco, som meget ofte siger sit navn ’Chico’, ’Kom Kom CHICO’, ’Fars Chico’ eller ’Min far’, så ring til mig eller politiet, siger Robin Jørgensen.

Den er derudover ringmærket og har nummer LDF 0810. Robin Jørgensen kan kontaktes på 21951132.


Nyhedsoverblik