Det vi har sammen

Panther Plast i krise

Foto: TV ØST

En af Vordingborgs mest kendte virksomheder, Panther Plast, er i alvorlige vanskeligheder. Det skriver ErhvervsBladet.

Virksomheden, der producerer emballager til fødevareindustrien, har netop afleveret sit regnskab for 2009, hvor revisoren RSM Plus tager forbehold for selskabets forsatte drift.

Samtidig opfordrer revisoren generalforsamlingen til at forkaste regnskabet, da det ifølge revisoren ikke giver et retvisende billede af selskabets finansielle stilling.

Panther Plast har ifølge ledelsesberetningen ikke tjent nok til at overholde indgåede akkordaftaler med kreditorerne.

Men ifølge beretningen forhandles der fortsat med banker og realkreditinstitutter om finansiering af driften, og ledelsen har en forventning om, at de slutter positivt.

Fald i omsætningen i de senere år og stigende råvarepriser har presset Panther Plast, der foruden emballager til fødevareindustrien også har en mindre forretning med emballager til medicinalindustrien.

Indtil 2004 var den 75 år gamle virksomhed ejet af Leo Pharma, men ejes nu af private aktionærer. Ifølge det af revisoren forkastede regnskab havde Panther Plast i 2009 en bruttofortjeneste på 16 mio. kr. og et overskud før skat på 739.000 kr.

Selskabet aktivmasse er på 37 mio. kr.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App