Det vi har sammen

Påskekulde holder havehandlende væk

Foto: TV ØST

Påsken har i år budt på både sne og kulde. Og det har især kunnet mærkes på planteskolerne - der melder om dårligt salg og kunder, der bliver væk.

Påsken plejer at være ensbetydende med det helt store ryk ind på havecentrene, men i år ser det anderledes ud.

- Det mærker vi jo på, at folk går ikke så meget i haven. Der er ikke fokus på, at gå i haven, og der er eksempelvis ikke så mange, der kommer efter frugttræer i påsken, som der plejer at være. På dem har jeg kun solgt det halve, siger Finn Møller, som er indehaver af planteskolen Bo Grønt i Øster Stillinge ved Slagelse.

Helligdagene har i år været med nattefrost,  der ikke kun har sat en stopper for de korte ærmer, men også for plantesalget.

Samme situation gør sig gældende i resten af landet. Formanden for de Danske Havecentre, Jesper Nielsen, fortæller til BT, at havecentrene generelt set kun sælger det halve set i forhold til sidste år.

Det sløje påskesalg har dog ikke slået indehaveren af planteskolen i Slagelse helt ud af kurs. Han satser på, at indhente noget af det tabte, i takt med at temperaturene stiger.

- Jeg håber, at vi får en stile og rolig stigning af temperaturerne, og at vi slipper for den nattefrost - fordi det er ikke til at holde ud, mener Finn Møller.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App