Påsatte brande i Maribo

Brandvæsenet rykkede natten til lørdag ud til to brande i Vestergade i Maribo. Begge brande er formentlig påsatte, oplyser Lolland Brandvæsen i dag

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Første brand opstod klokken tyve minutter i tre i nat på Vestergade. Her stod  en affaldscontainer ved en Røde Kors-butik i brand. Branden var så kraftig, at den antændte en træ-altan i bygningen, og en familie, der boede i ejendommen, måtte evakueres.


En time senere kom en ny alarm - denne gang bag Ebsens Hotel. Her var der sat ild til et cykelskur, og tre biler blev brandskadede.


 


Siden fik politiet en melding om endnu en brand i Vestergade. Men den slukkede sig selv.


 


 


Nyhedsoverblik