Det vi har sammen

Påsat brand var muligvis rettet mod kvinde

Foto: TV ØST

Hvis branden i en ungdomsbolig i Slagelse var påsat, var den rettet mod en kvinde, der bor i opgangen.

Politiet efterforsker i øjeblikket det forsøg på brand, der torsdag aften blev startet i en dør i en bygning med ungdomsboliger på Klokkestøbergade i Slagelse

Læs også: Brand forsøgt påsat på kollegium i Slagelse

Ildspåsættelsen var muligvis rettet mod en kvinde, der bor i ejendommen. Det var nemlig hendes lejlighed, som én eller flere ukendte gerningsmænd forsøgte at sætte ild til. Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Henrik Carlsen. 

Der var ifølge politiet sandsynligvis smidt brandbar væske mod døren.

Personerne, der opholdt sig inde i den pågældende lejlighed, opdagede ikke selv branden. Den blev slukket, fordi andre beboere opdagede branden og kastede vand på døren.

Politiet kender ikke til et muligt motiv.

Tip os Har du et godt tip?