Påsat brand i svømmehal

Ved halv-to tiden natten til tirsdag blev der sat ild til affaldscontainere ved Slagelse Svømmehal.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Branden opstod i nogle containerne udenfor svømmehallen, men ilden bredte sig ind under taget til hallens cafeteria, der blev kraftigt sodskadet.

Kriminalteknikere fra Slagelse politi var tirsdag på stedet, og arbejder nu ud fra, at branden var påsat. 

Slagelse Brandvæsen sendte al disponibelt mandskab til stedet og fik stoppet ilden, inden den bredte sig til selve hallen.

Slagelse Politiet hører gerne fra folk, der er har set noget i området fra midnat og frem til klokken 2 i nat.

Svømmehallen er lukket på grund af branden.


Nyhedsoverblik