Det vi har sammen

Påkørt af jaloux mand

Foto: TV ØST

En 23-årig mand i en varevogn blev onsdag aften påkørt af en personbil i Frøslev. Politiet har anholdt føreren af personbilen.

Onsdag aften klokken lidt over ti anholdt politiet en 30-årige mand fra Borre. Han er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 252, der omhandler situationer, hvor man forvolder fare for andres liv eller førlighed.

Få timer forinden kørte den 30-årige ind i en forankørende varebil i Frøslev ved Stevns. Varebilen blev påkørt tre gange, to gange direkte bagfra og en gang højre bagskærm. Varebilen blev ført af en 23-årig mand fra Store-Heddinge. Påkørslerne skyldes formentlig jalousi.

Den 30-årige sidder fortsat anholdt, og det er nu op til politiets jurister at vurdere, om den han skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Tip os Har du et godt tip?