Det vi har sammen

På landevejen med ”Kom ind i kampen”

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 3

Det er et stort arbejde at skrue de enkelt programmer sammen i serien 'Kom ind i kampen'. En elev fra Vallekilde højskole har fulgt de aktive og TV-folkene på en lang arbejdsdag

Af Barbara Myhre Isaksen. Vallekilde Højskole

Det er tirsdag eftermiddag, og novemberkulden river.

Foran Ruds-Vedby IFs gule murstens klubhus holder den hvide TV2 Øst vogn parkeret. Journalist Bue Buch Petersen og fotograf Dennis Becker står foran bilen og venter på Annemarie Nørr. Hun er bestyrelses medlem for Ruds-Vedby IFs håndboldafdeling.

Annemarie skal,  sammen med Hanna, en frivillig i klubben, ud og snakke med nogle af de virksomheder der har valgt at sponsorere Ruds-Vedby IFs projekt om et bedre klubhus, som alle i byen kan have glæde af.

Projektet om et forbedret klubhus bliver fulgt af TV2 øst og bliver til programserien ”Kom ind i kampen” der sendes i November måned.

De to kvinder bliver påført mikrofoner, for at de kan vænne sig til dem. Derved kan de forhåbentlig snakke upåvirkede, når de skal ind til sponsorerne.

- Folk opføre sig anderledes, når der bliver stukket en mikrofon op i ansigtet på dem. Det er mit job at sørge for at det, som de nu får sagt også er det som de i virkelig mener, forklarer Bue.

Og så går turen til Slagelse.

For at få gang i renoveringen af klubhuset er Bue Buch Petersen selv gået ind i projektet, og han har aktivt arbejdet med blandt andet at skaffe sponsorer. Dette er dog en meget atypisk måde at arbejde på for journalister.

- Det er ikke normalt at vi går ud og er aktivister på denne måde,  fortæller han.

- Halvdelen af mit arbejder har været at få sat dem i gang, fortæller han om de knap fire uger projektet indtil videre har strakt sig over.

I Slagelse er der stille og vejret er gråt. Her tårner møbelfirmaet Dan bo’s store glasbygning sig op.  Bue og Dennis følger kvinderne på vej ind i forretningen  og stiller undervejs diverse spørgsmål, som de gerne vil have at de to kvinder besvarer i programmet.

Dennis følger kvinderne med kameraet på deres jagt efter donationer.  Bue holder sig hele tiden bag Dennis – ude af billedet.

Dan Bo i Slagelse ender med at donere møbler i form af cafe borde, stole samt nogle store sækkepuder, og efter en tak,  kører de fire  afsted mod Flügger farver i Høng, der har valgt at donere maling til klubhuset. Optagelserne har et presset program, og der er tre sponsorer der skal besøges inden turen går tilbage til klubhuset i Ruds-Vedby. 
Turen rundt i Vestsjælland resulterer i møbler fra Dan Bo Slagelse,  maling fra Flügger farver i Høng, byggematerialer fra XL-Byg  og 500 kr. pr. køreskoleelev fra Ginas køreskole. ’

Mødet med sponsorerne er i kassen og som mørket er ved at falde på, går turen tilbage til Ruds-Vedbys klubhus. Her skal aftenen bruges på at male det gamle brune plankeværk hvidt. Der er kun en lille håndfuld frivillige tilstede, men de går til arbejdet med ildhu.

Ideen til projekt ”Kom ind i kampen”, kom oprindeligt fra TV2 Østs nyhedsredaktør, Ivan Nilsen. Efterfølgende har Bue Buch Petersen sat sit præg på udførelsen, efter han blev ansvarshavende for projektet.

Ruds-Vedby IF blev valgt som case til ”Kom ind i kampen” på grund af deres samarbejde med DGI Vestsjælland.

- Vi ringede til DGI Vestsjælland. De havde allerede gang i et samarbejde med Ruds-Vedby IF, og de introducerede os til dem. Derefter gik det rimelig tjept med at udvikle programserien,  fortæller Bue.

Bue Buch Petersen og Dennis Beckers fyraften nærmer sig efter en lang dag. I morgen skal Bue se de timelange optagelser igennem, og skrive manuskript til det der bliver det næste afsnit i program serien ”Kom ind i kampen”. Efterfølgende skal Dennis klippe afsnittet sammen ud fra manuskriptet.

Novembermørket er faldet på udenfor, og de frivillige i Ruds-Vedby IF’s klubhus er godt i gang med malerarbejdet. På gulvet er pap rullet ud og væggene er ved at blive grundet.

Det er et skridt på vejen mod et bedre klubhus. Men der er langt endnu.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App