På ferie i kørestol

Et handicap er ikke noget problem for et hollandsk par, der er taget på vandretur til Møn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke altid lige nemt at komme rundt, hvis man sidder i kørestol. Men for et hollandsk par er det ikke noget problem. De har oven i købet valgt at tage kørestolen med på vandretur i deres ferie.

Marja Sangster er bundet til sin kørestol på grund af sklerose. Men hendes mand, Jan de Vries, synes ikke hun skal gå glip af ferieoplevelser af den grund. Derfor har han nu i halvanden uge skubbet hende rundt på Falster og Møn - sammen med 20 kg. oppakning på ryggen og hunden Guiness ved siden af i snor.

Deres ferie slutter i weekenden. Så henter de deres bil, der har stået parkeret i Nykøbing Falster og vender hjem til Holland. Men parret føler sig så godt tilpas i det flade Danmark, at de overvejer at vende tilbage næste år.

- Så tager vi måske turen langs kysten til København, siger Jan de Vries.

Se indslaget fra onsdag den 16. juli 2008

 


Nyhedsoverblik