Overlæger advarer mod behandlingsgaranti

Ledende overlæger på fem store sjællandske hospitaler retter nu en sønderlemmende kritik mod regeringens behandlingsgaranti.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

-Det ender galt. De offentlige sygehuse vil blive drænet for dygtige specialister. Det vil især gå ud over tilskadekomne i trafikken, kræftpatienter og akut syge, ældre medicinske patienter, der ikke vil få den optimale behandling på grund af personalemangel.

Det vurderer ledende overlæger på fem store hospitaler på Sjælland i dag i Berlingske Tidende. De fem kritiserer regeringens nye behandlingsgaranti, der sikrer danske patienter ret til at blive behandlet på privatsygehuse - på det offentliges regning - hvis ikke de offentlige sygehuse er i stand til at tilbyde dem behandling inden for én måned.  

Ifølge overlægerne tyder alt på, at regeringen arbejder meget målrettet på at skubbe en ikke-ubetydelig del af det danske sundhedssystem over på private hænder.

-Det er helt urimeligt at planlægge et sundhedsvæsen, hvor ventetiden på at få foretaget en banal meniskoperation er kortere end ventetiden på at få strålebehandling for en kræftlidelse, konstaterer de ledende ortopædkirurgiske overlæger på hospitalerne i Hvidovre, Glostrup, Bispebjerg, Herlev og Ringsted.

 

 


Nyhedsoverblik