Det vi har sammen

Overfaldet for at stille spørgsmål

Foto: TV ØST

En mand fra Mørkøv blev i går aftes slået ned af to mænd. Han bad dem om at lade være med at larme på en tankstation, og det fik mændene til at overfalde ham.

Den 49-årige mand fra Mørkøv stod og talte med en bekendt, da en bil kom drønende ind på Hydro Texaco på Gl. Ringstedvej i Holbæk. Da den 49-årige bad de to personer i bilen om at lade være med at gasse op og larme på tankstationen, stod de ud af bilen og slog manden i hovedet. Overfaldsmændene var far og søn. Faren er 45 år og fra Holbæk, mens sønnen er 22 år og bosat i Tølløse. Faren slog først den 49-årige, hvorefter sønnen slog ham i baghovedet. De forsøgte også at sparke den forsvarsløse mand, men fik ikke held med det.

Efter overfaldet stak far og søn af i den samme bil, som de kom i. Lidt senere kørte de ind i autoværnet på Ringstedvej. Ingen af dem kom noget til, og de kunne gå fra stedet. kort efter blev de de aholdt af politiet og kørt på stationen, hvor de nu sover rusen ud.

Faren, den 45-årige mand fra Holbæk, er kendt af politiet. Han havde i forvejen fået frakendt sit kørekort og kørte altså ulovligt. 

Tip os Har du et godt tip?