Det vi har sammen

Overfaldet og smidt i bagagerum

Foto: TV ØST

Flere vidner i Asnæs så en mand blive overfaldet. Herefter blev offeret smidt i et bagagerum og kørt væk. Politiet i Holbæk har nu varetægtsfængslet en 31-årig mand fra Asnæs.

Politiet i Holbæk blev lørdag aften kaldt ud til OK-tanken i Asnæs. Flere vidner havde set en mand blive overfaldet og smidt i et bagagerum.

Da politiet ankom var bilen med offeret i bagagerummet væk, men både gerningsmand og offer blev fundet kort tid efter.

Offeret, en 22-årig mand fra Hørve, havde blandt andet flækket et øjenbryn ved overfaldet, men han fortalte politiet, at han blot var faldet. Gerningsmanden, en 31-årig mand fra Asnæs, benægtede også overfaldet.

Flere vidner kunne dog nøje beskrive overfaldet, hvor den 31-årige havde slået og sparket den 22-årige inden han blev kørt væk i bilen bagagerum.

Gerningsmanden er på baggrund af vidneforklaringerne varetægtsfængslet for vold og frihedsberøvelse. Desuden er han siget for spirituskørsel og for at køre bil med frakendt kørekort. Han er varetægtsfængslet ind til 17. april.

Politet i Holbæk kender ikke motivet bag overfaldet, men formoder det handler om gæld.

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App