Overfald i Ringsted

Onsdag klokken 10.30 modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om et overfald fra en 15-årig pige fra Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pigen havde været udsat for et overfald, da hun gik på en grussti ml. Hækkerupvej og Torvet i Ringsted. Pigen blev grebet bagfra af en mand, der bad hende følge med. Men pigen skreg op og fik revet sig løs, hvorefter hun flygtede fra stedet.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, 40 - 50 år, almindelig af bygning, ca. 175 cm høj, ubarberet mørke skægstubbe, hærget "dranker"-udseende, iført blå arbejdsjakke med mørkeblå strikkede vindstoppere ved håndled, blå lavtsiddende cowboybukser og sorte træsko. Lugtede kraftigt af alkohol og tobak.

Midt- og Vestsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114 eller 46 35 14 48

 


Nyhedsoverblik