Overalt i regionen spares der på de ældre

Det bliver de ældre, det går ud over, når politikerne hvæsser sparekniven i forhold til næste års budget. Det viser en rundringning TV2 Øst har lavet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag fejrede ældre landet over "De Ældres Dag". Men der var nu ikke meget at grine ad. En ny undersøgelse bestilt af fagforeningen FOA viser, at over halvdelen af landets kommuner til næste år kommer til at skære på ældreområdet.

En rundringning TV2 Øst  har lavet til kommunerne her i regionen viser ovenikøbet, at det er samtlige 12 kommuner i vores område, der har planer om at skære i budgetterne for de ældre i 2011.

Konsekvenserne hedder alt fra længere tid i sengen, kold mad i stedet for varm, færre rengøringstimer og færre ansatte på de kommunale aktivitetscentre.

- Det er simpelthen urimeligt, at gamle mennesker skal behandles på den måde. Jeg håber, at jeg falder om, inden jeg kommer dertil, hvor jeg har brug for hjælp fra det offentlige, siger Inge Vestenmark fra Store Merløse i dag til TV2 Øst.

De fleste kommuner angiver regeringens "nul-vækst-politik" som årsag til besparelserne.

 


Nyhedsoverblik