Det vi har sammen

Over 8000 kæmper i Kommunekampen

Foto: TV ØST

Antallet af deltagere i TV2 ØSTs kommunekamp stiger fortsat. I denne uge har deltagertallet rundet de 8000. Det er omkring 2000 flere end i foråret.

Cirka 6000 borgere i regionen var med i Kommunekampen, da anden halvleg blev fløjtet i gang d. 5. august. På mindre end to måneder er det tal steget markant. Hele 8050 borgere kæmper nu i TV2 ØSTs sundhedskamp. De kæmper om at hjælpe netop deres kommune til sejr - og til titlen som Regionens Sundeste Kommune.

Kamp for kommunen

Slaget står på det sociale motionsnetværk Endomondo. Her registrerer de mange deltagere alt, hvad de forbrænder og donerer kalorierne til deres respektive Kommunehold. I alt er det godt 1,7 procent af regionens borgere p.t. kæmper for kommunens ære og regionens sundhed på Endomondo.

Kommuneholdet Næstved Nighthawks har lagt sig i spidsen for konkurrencen. Regionens største kommune ser ud til at ville revancere nederlaget til Kalundborg Knights i forårets kamp.

Farvel til region rund

Kommunekampen fik oprindeligt sin ilddåb i januar 2010. Det var resultatet af en ambition fra TV2 ØSTs sundhedsredaktion, Lev Livet, om at gøre regionen sundere ved hjælpe af en venskabelig kaloriekonkurrence. Undersøgelser har vist, at Region Sjælland ligger i den tunge ende på flere sundhedsparametre. Bl.a ligger vi i toppen, hvad angår overvægt, og så er vi også den region, der ryger og drikker mest.

Kommunekampens anden runde afgøres d. 23. november 2013.

Er du endnu ikke med i Kommunekampen, så er det langt fra for sent. Læs eller se, hvordan du melder dig til her.  

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App