Over 700 patienter er hiv-fri

Foto: TV ØST

Slagelse Sygehus har indtil videre kun givet postive tilbagemeldinger på de mange ekstraordinære tjek for hiv og leverbetændelse.

Mere end 700 patienter har nu fået endegyldig vished for, at de ikke er smittet med hverken hiv- eller leverbetændelse. Det bekræfter den lægefaglige vicedirektør ved Slagelse Sygehus, Vagn Bach.

Bekræfter tesen
Vagn Bach understreger yderligere, at det foreløbige resultat kun bekræfter den tro, man hele tiden har haft på, at ingen er smittet.

- Det er klart, at for hver patient, bliver vi mere og mere sikre på, at der ingen smittede er. Med over 700 negative svar er sandsynligheden ekstremt lille, siger han.

En defekt vaskemaskine var årsagen til, at i alt 1100 patienter i juli blev indkaldt til tjek. Patienterne var nemlig blevet undersøgt med instrumenter, som var blevet vasket i den defekte maskine.

Ikke alle vil undersøges
Cirka 400 af de indkaldte patienter mangler stadig at blive undersøgt. Vagn Bach tvivler dog på, at de alle lægger vejen forbi sygehuset.

- Vi har ikke kendskab til, at nogen fravælger at blive undersøgt, men man kunne sagtens forestille sig, at det ikke er alle der ønsker det. Og de negative svar kan måske yderligere få nogle til at blive væk, siger Vagn Bach. 

Muligheden for at blive undersøgt vil officielt være til stede endnu en måned.

- Men vi afviser selvfølgelig ikke patienter, der kommer senere, understreger Vagn Bach.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App