Det vi har sammen

Otte måtte overnatte hos politiet

Foto: TV ØST

Når der bliver tanket lidt for gavmildt under fredags-festlighederne, får politiet travlt. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har haft otte overnattende gæster, hvor promillerne i blodet tilsyneladende har været højere end deres intelligenskvotient.

Alene i Fakse blev fem anholdt i løbet af natten. Fire mænd blev taget med i forbindelse med slagsmål og uro på en bodega i byen. Og lidt senere blev også en 18-årig kvinde kørt ind til afsvaling, efter hun blandt andet havde råbt ukvemsord efter politiet.

Kort før klokken 2.00 blev en blot 19-årig bilist anholdt i Slagelse - formentlig med for meget sprit i blodet.

Et par timer senere var den gal i Vordingborg, hvor et par patruljevogne måtte rykke ud til et slagsmål foran Diskotek Prindsen. Det førte til en enkelt anholdelse. Og mens betjentene fik dæmpet gemytterne, smadrede en yngre mand forruden på den ene patruljevogn, og så blev han også taget med på stationen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App