Opstillingerne er på plads

Nu er vi ved at være færdige med træningerne, og selve Landsstævnet rykker tættere og tættere på. Vi er også ved at være færdige med alle serierne, så nu skal de bare finpudses. Vi har en smule travlt fordi træninger m. m ligger lige midt i alle eksamenerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan være lidt stressende både at skulle træne og læse op samtidigt. Det er svært at få tid til at slappe ordentligt af, både i krop og hjerne, fordi vi stadig ikke er helt færdige med opvisningerne sammen med efterskolen, så vi kan ikke bare kaste det ud af hovedet, og så kun huske på de nye landstævne serier.

Den 26. maj var vi Holbæk med alle de andre efterskoleelever der skal deltage i stævnet, for at få koordinationer og opstillinger helt på plads. Det var ret kaotisk, da vi fandt ud af at vi havde lært noget forkert i slutserien, så vi måtte hjem og starte forfra med det stykke, men det er næsten på plads nu.

Undervands-serien i regnvejr
I Holbæk startede vi klokken 10.00 friske og veloplagte, med gymnastik tøjet på og regntøjet i taskerne. Vi startede med at dele os op i drenge og piger og blive sendt ud på forskellige områder, for at øve diverse serier sammen med alle de andre. Drengene startede med at øve drenge serien, hvor vi blandt andet skulle samles i klumper og lave noget akrobatisk par-arbejde, med to mand høj og lignende.

Vi fik i løbet af morgenen ret hurtigt fundet regntøjet frem fra taskerne da regnen kom. Vi piger var i gang med en serie der hedder Undervands-serien, hvor det meste foregår liggende, og kravlende på græsset. Det var rigtigt koldt og klamt, men regnen forsvandt dog forholdsvis hurtigt igen, og det endte også med at de fleste tog hjem med en god kulør, og en del med forbrændte kinder og skuldre.

Mikkels finger
Jeg (Mikkel) fik klemt min finger i en dør, ved et uheld, og det resulterede et åbent benbrud, der viste sig at være en knust lange-finger. Dette medførte at jeg var fraværende træning i næsten to måneder, men jeg er så småt ved at indhente de andre, mht. serierne, og er nu snart klar til stævnet, som for efterskolernes elever starter om ca. 2 uger.


Nyhedsoverblik