Det vi har sammen

Opskrift: Stegte sild

Spisested: Gisselfeld Klostercafé

500 gr. ferske sildefileter
0,5 l. brun lagereddikke
0,5 l. rørsukker
Groft rugmel
Grov sennep
hel sort peber, nelliker, stjerne anis, hel kanel, koriander og laurbærblade.

Rygfinnerne klippes af sildene. Fileterne smøres på indersiden med grov sennep, klappes sammen, vendes i rugmel og steges gyldne i rapsolie. Herefter lægges de i et dybt fad.

Sildelage:
Eddike og sukker koges op med krydderierne, her kan man dosere efter smag. (Den må ikke koge for længe så mister krydderierne deres aroma).
Den kogende lage hældes over sildefileterne.
Sildene skal herefter trække nogle timer.

Serveres lune med lidt af lagen evt. kogt ned til den er tyk og klar. Hertil gives tynde ringe af rødløg, kapers og dild samt godt rugbrød og smør.

 

Tip os Har du et godt tip?