Opskrift: Kirsebærfromage

Spisested: Konditori Arlington

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kirsebærfromage
- velegnet som fyld i lagkage eller som den klassiske kirsebærtærte.

 
Til 10 pers:
 
½ kg udstenede kirsebær
½ l piskefløde
½ dl kirsebærsaft
80 g flormelis
8 bl. husblas
 
Læg husblas i blød i koldt vand.
Blend kirsebærene rimelig fint og bland dem med flormelis. Hele kirsebær kan yderligere tilsættes til sidst, hvis det ønskes, men de skal ikke tages fra det halve kilo.
Pisk fløden til max volumen (altså ikke stiv!)
Smelt husblas i saften over meget svag varme (rør med fingrene, hvis du er i tvivl. Så bliver den ikke for varm!)
Hæld husblas og saft sammen med bærene og vend fløden i.
Hæld fromagen i lagkagen eller i en rund skål, hvis det er til kirsebærtærten.
 
Til en klassisk kirsebærtærte anvendes en chokoladelagkagebund påsmurt pistaciemarcipan (marcipan iblandet fintmalede pistacienødder og blødgjort med lidt æggehvide eller likør efter behag). Når fromagen er stivnet vendes den ud på kagebunden og pyntes med læssevis af chokoladespåner over det hele.

 


Nyhedsoverblik