Oprør mod Vestager

Radikale lokalformænd her i regionen, synes partiets folketingsgruppe gør for lidt for de tusindvis af arbejdsløse der mister deres dagpenge i år

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Uroen i det radikale bagland over de ca. 30.0000 dagpengemodtagere, der forventes at miste deres dagpenge i løbet af i år, er også nået her til regionen. På Lolland og Falster opfordrer den radikale forening partitoppen til at hjælpe de mange mennesker, der kommer i knibe.

Radikale Venstre Lolland-Falster kritiserer i en pressemeddelelse partiledelsen for at være alt for ”stiv” i sin modstand mod at genforhandle dagpengesystemet.

- Man kan ikke bare stå og se på at folk falder i den sociale massegrav, siger Henrik Gade, som er formand for De Radikale på Lolland og Falster.

Samme kritik lyder fra andre lokale partiformænd, som TV2 ØST har været i kontakt med i dag.

- Det Radikale Venstres folketingsgruppe skal til at høre efter. Vi har det jo med at lytte til eksperter, men nu skal folketingsgruppen altså også til at lytte til baglandet io partiet, siger Henrik Gade, som er formand for De Radikale på Lolland og Falster.

 -  Margrethe Vestager skal være villig til at gå ind ad døren til forhandling om justeringer i dagpengeforliget. Det kan f.eks. være som foreslået af Dansk Metal med en endnu kortere dagpengeperiode men til gengæld fleksible genoptjeningskrav afhængig af konjunkturerne, skriver Henrik Gade og næstformand Claus Brandt Rasmussen i en pressemeddelelse.

De radikale på Sydhavsøerne peger på, at der i vores region er særlige problemer, der gør det svært at genoptjene retten til dagpenge med de nuværende regler.

-   Radikale Venstre Lolland-Falster er forankret i Feriedanmark, hvor arbejdspladserne bliver færre og færre, og hvor stadig flere medborgere er uden arbejde. Mange af de job, der er at finde i Ferielandet, er selvsagt sæson- arbejde. De fleste kender jo nogen, som er ved at ryge ud over dagpengekanten.


Nyhedsoverblik