Opinion: Hellere bro over Kattegat end Femern Bælt

Flere danskere tror at de vil bruge bro mellem Sjælland og Jylland end bro mellem Lolland og Tyskland

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danskerne foretrækker at få en Kattegatbro frem for en Femernbro. Det viser en meningsmåling blandt 1012 danskere, som Epinion Capacent har foretaget for Århus Stiftstidende.

Befolkningen ser større fordele ved en bro mellem Sjælland og Jylland og forudser, at de hyppigere vil krydse denne bro end en bro over Femern Bælt, skriver avisen onsdag.

56 procent af deltagerne i undersøgelsen erklærer sig enig eller delvist enig i, at det er bedre at bygge en Kattegatbro end en Femernbro. 23 procent synes, at det er bedst at bygge en Femernbro

Svarene kommer samtidig med, at danske og tyske embedsmænd prøver at få en endelig aftale om Femernbroen på plads. En aftale som transport- og energiminister Flemming Hansen (Kons) med odds 60-40 tror på kommer i hus senest i næste uge.

//Ritzau//


Nyhedsoverblik