Onanerede foran badegæst

Politiet efterlyser en mand, der lå og onanerede på stranden i Rørvig ved det tøj, som en badegæst havde lagt på stranden. Manden stak af, da den kvindelige badegæst kom op fra vandet og råbte op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kvinden var gået i vandet i Rørvig onsdag eftermiddag ved 16-tiden. Da hun kom op af vandet og var på vej hen til sit tøj, så hun en 35-40-årig mand, der lå og onanerede ved siden af hendes ejendele og tøj.

Den 47-årig kvinde råbte op, hvilket fik manden til at stikke af. Han beskrives som 180 cm., høj og almindelig af bygning og lyshåret - og nøgen.

Lokalpolitiet i Nykøbing Sjælland vil gerne høre fra vidner, der har et bud på, hvem manden kan være.


Nyhedsoverblik