Omstridt mobilmast bliver udskudt

TDC udskyder opførelsen af en mobilmast i sommerhusområdet ved Næs. Det sker selv om Vordingborg Kommune har givet tilladelse til masten kan blive opført.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

TDC har valgt at udskyde opførelsen af mobilmasten ved Næs til efter 2016, og det er endnu ikke besluttet, hvorvidt planerne helt skal droppes.

Det skriver Sjællandske.

- Vi har modtaget mange klager over denne mast, og så kommer den nedad listen. Den tilgodeser få mennesker, og når der er mange klager, har TDC vurderet, at den ikke skal rejses i år, siger presserådgiver hos TDC Rasmus Avnskjold til Sjællandske.

Tre sommerhusejere har protesteret over opsætningen af masten. De er bekymrede for den larm og stråling, den 36 meter høje mobilmast vil medføre.  

En 10 år gammel strid

I ti år har kommunen og grundejerforeningen arbejdet på at finde en placering af en mobilmast, der kan sikre dækning i sommerhusområdet.

Efter flere mislykkedes forsøg var kommunen, TDC og grundejerforeningen blevet enige om at placere mobilmasten på Næsbyvej 11. Kommunen har givet den nødvenige tilladelse, men klager fra enkelte sommerhusejere har nu fået TDC til at udskyde planerne.

Kommunens tilladelse gælder i to-tre år, og inden for den periode kam TDC beslutte sig for, om selskabet alligevel vil sætte masten op. Ellers starter proceduren forfra.

 


Nyhedsoverblik