Omfattende vejarbejde i regionen

De næste to år bruges der 625 millioner kroner på, hvad Vejdirektoratet kalder, en særlig indsats på landets veje og broer. Se her om du bliver ramt af vejarbejdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringen har sammen med partierne bag den seneste trafikaftale bevilget i alt 625 millioner kroner til en ekstra vedligeholdelsesindsats på statens veje og broer. Indsatsen gennemføres i 2009 og 2010.

- Jeg har aftalt med Vejdirektoratet, at de forsøger at få så meget som muligt af arbejdet gjort færdigt i 2009. Men de kan selvsagt ikke lægge ny asfalt eller reparere broer uden at have mandskab på stedet. Derfor håber jeg på trafikanternes forståelse for, at de lidt oftere end ellers vil møde den velkendte færdselstavle for vejarbejde, siger Transportminister Lars Barfoed (K).

Se her, hvor og hvornår vejarbejdet kommer til at foregå. Grafiske henvisninger er cirka-betegnelser. Klik på den enkelte henvisning for at se præcis, hvor arbejdet vil finde sted.

Vis Vejarbejde i regionen på et større kort


Nyhedsoverblik