Ombudsmand ser på Camilla-sag

Foto: TV ØST

Folketingets Ombudsmand vil nu se på sagen, hvor en enlig mor fra Holbæk har mistet alle sociale ydelser, fordi kommunen påstår, hun ikke er reelt enlig.

Folketingets Ombudsmand er gået ind i en socialsag, hvor både Holbæk Kommune og Statsforvaltningen Sjælland har afvist klagemulighed.

Folketingets Ombudsmand går nu ind i sagen om den 33-årige Camilla Leth, Svinninge, og stiller blandt andet Det Sociale Nævn en række kritiske spørgsmål, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Det Sociale Nævn bliver blandt andet bedt om at oplyse, "hvad baggrunden for Erling Frederiksens henvendelse efter nævnets opfattelse skulle være, hvis anmodningen om forlængelse af klagefristen ikke skulle forstås som et udtryk for ønske om at klage".

Camilla Leth har mistet samtlige sociale ydelser og har fået et krav på tilbagebetaling af 423.863 kroner, fordi Holbæk Kommunes kontrolgruppe ikke mener, at hun er enlig mor.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App