Det vi har sammen

Oliekatastrofe: 10 år efter

Foto: TV ØST

Den 29. marts 2001 begyndte olien at strømme fra to skibe, der kort efter midnat stødte sammen i Kadetrenden. Det blev starten på Danmarkshistoriens største olieforurening.

Tankskibet Baltic Carrier stødte på grund af en teknisk fejl sammen med bulk-carrieren Tern i Kadetrenden øst for Møn.
Der blev ved sammenstødet slået hul til en af lasttankene på Baltic Carrier, og 2400 tons olie løb ud i Østersøen.

Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed konkluderede dengang, at et teknisk svigt i styresystemet på tankskibet Baltic Carrier fik skibet til at sejle ind foran fragtskibet Tern.

Lige inden kollisionen var Terns vagthavende officer ved at kontrollere skibets position på et søkort. Derfor så han ikke at tankskibet ændrede kurs. Det lykkedes mandskabet på tankskibet at få kontrol over skibets ror, men et forsøg på en undvigemanøvre slog fejl.  Begge skibe havde altså del i skylden.
 
I udsendelsen her kan du se TV2 ØSTs nyheder fra olieforureningen ved sammenstødet for ti år siden:

Dagen efter var olien nået ind til kysten, og det store oprydningsarbejde gik i gang:

Olien havde allerede dagen efter store konsekvenser for især fuglene i området:

Men selv om følgerne dengang var katastrofale for især fuglelivet i området, så fik det ikke alvorlige konsekvenser på længere sigt.

En undersøgelse slog fast, at selv om indholdet af olie var forhøjet i for eksempel skrubber nogle måneder efter, så var niveauet ikke alarmerende.

Tip os Har du et godt tip?