Oliealarm i Kalundborg

Medarbejdere på Statoil-raffinaderiet på halvøen Asnæs ved Kalundborg opdagede sidst på eftermiddagen, at der kom olie op gennem en lækage i flydetaget på en af raffinaderiets store råolietanke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et større alarmberedskab er iværksat og man arbejder netop nu på at tømme tanken helt for råolie, en opgave der kan vare op til to dage.

Asnæsvej, der går tæt forbi Statoil Raffinaderiet, er blevet afspærret for alle former for trafik så længe der er olie i tanken - der er etableret omfattende omkørsler på stedet.

Råolietanken, der er 70 meter i diameter, indeholder 33 millioner liter råolie.

Flydetaget på tanken flyder oven på olien og følger dermed oliens bevægelser i tanken. Kommer der olie eller vand på taget kan det kæntre og dermed er der helt åbent til atmosfæren og en lille gnist eller lynnedslag kan få råolien til at brænde. En brand på så stor en overflade er næsten umulig at slukke igen.


Nyhedsoverblik