Det vi har sammen

Ofre for hjemmerøveri udlover milliondusør

Foto: TV ØST

Der er en million kroner til det tip, som kan lede til opklaring af hjemmerøveri i Slagelse. Det er ofrene, der udlover dusøren.

Søren Kolberg og Charlotte Nielsen er nu parate til at betale op
til en million kroner for informationer, der kan føre til
opklaring af et hjemmerøveri.

På deres landsted på Blæsenborgvej i Slagelse var parret i
december 2008 udsat for et brutalt hjemmerøveri, og efter en
dusør på 250.000 kroner forhøjer de den nu til en million
kroner. Det skriver Sjællandske.

Parret forhøjede i april en oprindelig dusør fra 50.000 til
250.000 kroner, men det har ikke bragt sagen nærmere en
opklaring. Men dusøren på 250.000 kroner gav faktisk to
henvendelser, oplyser politiet.

- Ja, vi fik en henvendelse fra en kvinde umiddelbart efter
forhøjelsen af dusøren, og lidt senere kom også en mand med et
tip, fortæller vicepolitikommissær Søren Ravn-Nielsen til
Sjællandske.

- I begge tilfælde viste det sig dog, at tippene ikke bragte
os videre til noget, vi kunne bruge i forbindelse med det
hjemmerøveri, siger han.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App