Det vi har sammen

Offer til drabsforsøg kendte gerningsmand

Foto: TV ØST

Den 46-årige kvinde, som i sidste uge blev forsøgt kvalt, kendte gerningsmanden. Det afslører politiet nu.

Det var ikke tilfældigt, at det gik ud over en 46-årig kvinde, da en mand i sidste uge forsøgte at kvæle hende i sit hjem midt om natten.

Det skriver folketidende.dk.

Vristede sig fri

Kvinden bor i Æblehaven i Bangsebro, og det var her, at en 42-årig mand natten til torsdag sneg sig ind og pressede en pude ned over hendes ansigt og sprøjtede peberspray i ansigtet på hende.

Det lykkedes kvinden at vriste sig sig, og gerningsmanden stak af.

Ikke tilfældigt

Nu bekræfter politiets efterforskningsleder Søren Ravn fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, at offer og gerningsmand kendte hinanden.

- Jeg kan bekræfte, at der er en relation mellem de to, altså at de kender hinanden. Det, der er sket, er ikke tilfældigt, siger Søren Ravn-Nielsen, der dog ikke vil komme nærmere ind på, hvordan de 2 kender hinanden.

Ingen flere anholdte

Politiet har anholdt og sigtet en 42-årig mand for drabsforsøget. Vedkommende blev varetægtsfængslet i 4 uger, og ved grundlovsforhøret begærede anklager Jeanette Wincentz Andersen lukkede døre på grund af eventuelle medgerningsmænd, men Søren Ravn siger til avisen, at de ikke regner med flere anholdelser i sagen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App