Offer søgte politihjælp op til sin død

Foto: TV ØST

Kenneth Helbæk Kristensen forsøgte ihærdigt at få fat i politiet i den sidste time af sit liv

Det kom frem på retsmødet i Næstved i dag, skriver DAGBLADET Ringsted.

Kenneth prøvede at ringe til politiet. Jeg ved, at han prøvede at ringe flere gange, sagde et vidne i retten i dag. Vidnet var en ven til Kenneth Helbæk Kristensen og var sammen med ham den aften, han blev slået ihjel.Anklager Bente Schnack bekræftede derefter, at Kenneth Helbæk Kristensen fra sin mobiltelefon prøvede at ringe
seks gange til politiet mellem 20.08 og 20.21, uden at han kunne komme igennem. Klokken 20.55 blev han myrdet.

Angiveligt ville han ringe, fordi den 21-årige kvinde, der er tiltalt i drabssagen, havde slået og truet ham ved skænderiet, der fandt sted i Ruds Vedby kort før mordet. Hun sagde »jeg slår dig ihjel«. Så sagde Kenneth »Så gør det!«, og hun sagde »det gør jeg fandeme også«, lød den gengivelse, som Kenneth Helbæk
Kristensens kammerat gav i retten, oplyser DAGBLADET Ringsted.

Ifølge vidnet slog kvinden også det senere mordoffer, og hun skoddede en cigaret i panden på ham. Truslerne og slaget er, hvad der fik den 33-årige Kenneth Helbæk Kristensen til at ringe seks gange efter politiet.

Under tirsdagens retsmøde kom det frem, at den 21-årige kvinde allerede måneder forinden havde forsøgt at anmelde Kenneth Helbæk Kristensen til politiet, fordi hun følte sig truet af ham.
 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App