Offer kendte drabsmand

Den 22-årige Anders Mark Hansen må have kendt den person som slog ham ihjel i en skov på Stevns. Det oplyser politiet til Ekstra Bladet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Meget tyder på, at den 22-årige Anders Mark Hansen kendte det menneske, der natten til lørdag slog ham ihjel i den øde Kobbelskov ved Rødvig

- Man går ikke derud og møder en tilfældig person, sådan som hvis det var sket på en hovedgade, siger efterforskningsleder Per Heide Sørensen fra Midt- og Vestsjællands politi til Ekstra Bladet.

Efterforskningslederen understreger dog, at der fortsat er tale om en hypotese.

- Jeg siger det ud fra en teoretisk slutning om, at det er usandsynligt at de mødtes tilfældigt. Foreløbig har vi ingen indikationer på, hvad de skulle mødes om, eller hvad det handler om, siger efterforskningslederen til avisen

Den 22-årige blev fundet af en kondiløber lørdag eftermiddag, og siden da har politiet undersøgt gerningsstedet med hunde ligesom politiet har afhørt personer, der kendte afdøde.

I skoven fandt politiet den dræbtes bil, som er en sort og mørkeblå VW Polo Vox station car på gule nummerplader med indregistreringsnummer XP 96.043.

Det er politiets formodning, at dræbte selv er kørt til stedet i bilen, idet hans hund befandt sig i bilen.

Midt- & Vestsjællands Politi er meget interesseret i at høre fra eventuelle vidner, der har set den dræbte og/eller hans bil i perioden fra fredag klokken 14.00 til lørdag kl. 14.30.

 


Nyhedsoverblik