Østsjællands museum nomineret til museumspris

Østsjællands Museum er eet af de fire danske museer, som er blevet nomineret til Den Danske Museumspris. Prisen uddeles af Bikubenfonden den 18. maj

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Østsjællands Museum er nomineret fordi det dels har udviklet det eksisterende museum i Højerup på Stevns, dels har  skabt nye rammer til Geomuseum Faxe, og endelig - og ikke mindst - har åbnet  Koldkrigsmuseet Stevnsfortet

- Nomineringen er et fantastisk skulderklap, siger museets leder Tove Damholt.

- Sidste år åbnede vi to nye museer på en gang – noget vi selv synes tangerer det vanvittige. At andre museumsfolk nu mener, at resultaterne gør museet værdigt til at kandidere til prisen, er en dejlig anerkendelse.

De øvrige nominerede museer er Lindholm Høje museet og Limfjordsmuseet i Nordjylland og Den Gamle By i Århus.

Museumsprisen uddeles af Bikubenfonden den 18. maj. Med prisen følger 500.000 kr


Nyhedsoverblik