Østrigske læger til Sjælland

Foto: TV ØST

Efter succes med østrigske læger i Region Syddanmark, har Region Sjælland nu indgået en lignende aftale.

Der er nu banet vej for, at østrigske læger i fremtiden kan tage sig af Sjællandske patienter. Det står klart, efter regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard og det østrigske lægekammers formand Walter Dorner har skrevet under på en aftale.

Kristian Ebbensgaard forventer, at det vil kunne lukke de værste huller i den sjællandske lægestab.

- Samarbejdet er et fint eksempel på en vellykket internationalisering. At beslutte sig for at flytte til Danmark er naturligvis et stort skridt. Men mod betaler sig. Sjælland kan tilbyde interessante jobs, glimrende karrieremuligheder og varierende fritidsbeskæftigelser, fortæller han til P4 Sjælland.

Tolv nyuddannede østrigske læger har været en succes i Region Syddanmark.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App