Det vi har sammen

Østeuropæere anholdt med tyvekoster og falske papirer

Foto: TV ØST

Politiet kunne natten til lørdag anholde fire østeuropæiske mænd i Holmegaard. Mændende var udstyret med falske papirer og kørte i en stjålet bil, der var fyldt med tyvekoster.

De fire mænd, der alle er i tyverne, blev stoppet i en dansk indregistreret varebil. En af mændene i bilen forsøgte at stikke af, men blev løbet op af en af betjentene.

En søgning i politiets database viste, at bilen var meldt stjålet i København. I bilen fandt politiet tyvekoster fra to indbrud i Vordingborg. Desuden var de fire anholdte udstyret med falske papirer. Mændene har til politiet forklaret, at de stammer fra Rumænien. Ifølge politiet har en af dem allerede indrejseforbud i Danmark.

Ved et grundlovsforhør lørdag blev de fire varetægtsfængslet i fire uger.

Tip os Har du et godt tip?