Ønsker behandling af voldelige mænd i Vordingborg eller Næstved

Der mangler behandlingstilbud til mænd der slår deres koner. Der er omkring 28.000 voldelige mænd herhjemme og kun omkring 240 behandlingspladser

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fortæl din historie:

Kontakt os, hvis du vil bidrage med din egen personlige historie:
Kontakt: Journalist Natasja Dybmose:
nady@tv2east.dk

Mænd der er voldelige overfor deres partnere har typisk selv oplevet vold i barndommen. Derfor kan de hjælpes gennem terapi. Omkring 80 procent slipper ud af voldsspiralen, vuderer Dialog mod Vold, der er det største mandecenter herhjemme:

- Det er ikke noget, med at vi bare sidder og snakker og spørger, hvordan de selv synes det går. Mændene skal tage ejerskab for volden, og man kan ikke undgå at skulle igennem ret barske ting, når man går i terapi, siger Direktør for Dialog mod Vold Helle Øbo.

Se hele indslaget fra TV2 ØST herunder:
[video:flv:090512_voldsmand.flv]

Centeret, der ligger i Århus, Odense og København har det sidste halvandet år haft 225 mænd i behandling. I Roskilde kan 15 mænd om året gennemgå lignende forløb.

- Det er alt for lidt. Vi ved der er cirka 28.000 kvinder, der lever i voldelige forhold. Det vil sige, at der er cirka 28.000 voldelige mænd. Derfor vil vi meget gerne åbne endnu en afdeling i fx Vordingborg eller Næstved, fordi vi kan se, at når mændene skal transporterer sig en eller to timer, så er de mere tilbøjelige til at stoppe igen, siger Helle Øbo, der til næste finanslovsforhandling vil bede politikerne om at fordoble centrets budget, der lige nu er på ca. 12 millioner.

Besøg TV2 ØSTs temaside om VOLD I HJEMMET

Helle Øbo fortæller herunder om hvilke mænd der bliver behandlet: 
[video:flv:090511_voldsmand.flv]


Nyhedsoverblik