Øl og sodavand gav tre gange overlæs

Foto: TV ØST

Der var godt med læs på tre biler, som onsdag kørte ind i landet ved færgelejet i Rødby. De havde fyldt bilerne med øl og sodavand, og det gav overvægt.

Tre biler blev onsdag standset i indrejsefeltet ved Rødby Færge.

Klokken 11.30 standsede politiets udlændingekontrolafdeling de tre biler, der kom fra Tyskland. De var godt fyldt med blandt andet øl og sodavand og så alle noget tunge ud, så politibetjentene besluttede at veje bilerne for at tjekke for overlæs.

Den første var en dansk indregistreret bil, som havde overlæs på 54 procent. Den næste var svensk indregistreret og havde overlæs på 35 procent, og den sidste var også fra Sverige med et overlæs på 21 procent.

Førerne blev alle sigtet for at køre med overlæs. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App