Øksemand dømt skyldig

Foto: TV ØST

En 45-årig mand, der i oktober sidste år overfaldt sine forældre med en økse, blev i dag dømt skyldig i forsøg på manddrab ved retten i Nykøbing Falster.

Episoden, der fandt sted den 17. oktober 2010. Klokken halvsyv om morgenen trængte manden ind i sine forældres soveværelse med en økse og gik til angreb.

Faderen fik blandt andet en flænge i panden og en dyb flænge i venstre underarm, mens moderen fik en dyb flænge i venstre lillefinger, hvilket medførte at en del af lillefingeren måtte amputeres. Det lykkedes faderen at få fravristet manden øksen.

Den 45-årige blev på grund af sin psykiske tilstand fundet uegnet til straf og retten dømte manden til anbringelse på psykiatrisk afdeling. Han udbad sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App