Det vi har sammen

Odsherred sparer på snerydning

Foto: TV ØST

Mindre snerydning og mindre saltning, så kør forsigtigt. I Odsherred har politikerne skåret på serviceniveauet.

- Jeg kan godt forstå, at de synes at det er besværligt og ærgeligt, men vi har altså nogle budgetter, der skal holde.

Sådan siger Annelis Stamm (SF) i dag til TV2 Øst. Hun er formand for Miljø- og Klimaudvalget i Odsherred kommune og har været med til at beslutte, at serviceniveauet på snerydning i kommunen går ned.

- Der er ikke noget at gøre. Mindre veje, dem kan man jo selv rydde. Og større veje rydder vi. Vi salter mindre, og vi rydder ikke parkeringspladser om natten, kun i dagtimerne. Det er et stramt niveau, og i og med at vi salter mindre, så er der kun et at sige, og det er "kør forsigtigt", siger Annelis Stamm.

Men borgerne er ikke tilfredse med det nye serviceniveau. - Jeg tør jo ikke at tage på arbejde i morgen, jeg ved ikke om jeg kommer til at sidde fast, så jeg bliver hjemme, siger Karin Astrup fra Eskildstrup, Odsherred.

- Det er forkasteligt. Simpelthen. Bussen kører jo også som vinden blæser, og folk herude er virkeligt på den. Sådan noget skal der ikke spares på, siger Gunnar Jensen fra Sidinge, Odsherred.

Det er sidste års strenge vinter med voldsomme budgetoverskridelser på snerydningen, der har fået politikerne til at sætte serviceniveauet ned.

02:11 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App